Karamelbrownies

Ingredienser

100 g god, mørk chokolade 70%
175 g smør
250 g flødekarameller
5 spsk. fløde
340 g sukker
4 æg
korn af ½ stang vanilie
200 g mel
1 tsk. bagepulver
100 g pekannødder, hakkede
50 g god, mørk chokolade til pynt

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en lille bradepande med bagepapir.
Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt over vandbad, sammen med smørret. Rør i det af og til. Kom fløden i en gryde, kom karamellerne i og smelt dem ved svag varme og under konstant omrøring. Rør sukkeret i chokoladesmørret. Pisk æggene sammen med vaniliekorn og rør det i chokoladeblandingen. Sigt mel og bagepulver sammmen og vend det i chokoladeblandingen sammen med nødderne. Hæld halvdejen af dejen i formen, hæld 3/4 af karamelmassen over og fordel resten af dejen ovenpå igen. Bag midt i ovnen i 40-45 minutter, til den er fast når man trykker på den. Tag ud af ovnen og lad den køle af ca. 20 min. i formen. Tag den ud af formen og lad den køle helt af på bagerist. Varm resten af karamelblandingen op igen og hæld den i en tynd stråle ud over kagen. Smelt chokoladen over vandbad og hæld også det over kagen i en tynd stråle, så det danner et fint mønster. Skær i firkanter og server.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik