Spinattærte

6 pers.

Ingredienser

Dej:
100 g koldt smør
200 g grahamsmel
½ tsk. salt
3-4 spsk. koldt vand

Fyld:
200 g løg i tynde skiver
30 g smør¨
300 g frisk spinat
100 g feta i tern
2½ dl creme fraiche 18%
1 æg
lidt frisk, revet muskatnød
salt, friskkværnet peber
150 g emmentaler

Fremgangsmåde

Hak smørret i melet. Kom salt og vand i, saml hurtigt dejen. Læg den koldt i 1 time.
Svits løgene i smørret og køl dem af. Skyl spinaten godt og damp den. Lad den dryppe godt af og bland den med løg, feta, creme fraiche og sammenpisket æg. Vend halvdelen af den revne ost i og krydr med salt og friskkværnet peber.
Beklæd en tærteform med dejen. Fordel fyldet i den og drys med resten af osten. Bag tærten ved 200 grader i 40 minutter.
Lad den hvile lidt inden den skæres ud. Kan spises lun eller kold.