Auberginepure med blå ost

4 pers.

Ingredienser

1 aubergine
1½ spsk. olivenolie
50 g blåskimmelost
1 fed hvidløg
2 spsk. hakket persille
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Gnid auberginerne med lidt olie og bag dem i ovnen 20 minutter ved 180 grader, vend den efter 10 minutter.
Lad den køle lidt af, flæk den og skrab kødet ud og hak det groft.
Rist auberginekødet på panden i resten af olien, det må gerne tage lidt farve. Rør jævnligt. Blend mosen til en fin pure. Tilsæt ost, hvidløg og persille – blend det med. Smag til med salt og friskkværnet peber. Stil pureen køligt, den kan sagtens holde sig en dags tid.
Smør pureen på små stykker ristet brød eller i minicroustader.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik