Miniflutes

24 stk.

Ingredienser

12 g gær
5 dl vand
15 dl mel, noget af det må gerne være durummel
1 spsk. salt
½ dl olivenolie
4 dl polentamel

Fremgangsmåde

Bland gær, koldt vand, olie og mel i en foodprocessor eller i en bunke på bordet. Ælt den i 10-15 minutter. Tilsæt salt og ælt igen dejen nogle minutter. Lad dem hæve i 2 timer – eller stil den i køleskab natten over. Del dejen og form den til 2 store boller, lad dem hvile i 5 minutter. Sæt en plade i ovnen og lad den forvarme ved 250 grader. Del hver portion dej i 12 og form dem til små flutes. Rul dem i polentamel og lad dem hæve i 1 time under et fugtigt viskestykke.
Sæt brødene i ovnen på en ny plade og skru ned til 225 grader. Hæld lidt vand på den første, meget varme plade. Bag brødene i 10-12 minutter.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik