Rodfrugtmos

Ingredienser

250 g kartofler
250 g søde kartofler
250 g knoldselleri
2 pastinakker
1 bdt. bredbladet persille
1-1½ dl god olivenolie
salt, friskkværnet peber
½ spsk. blå birkes

Fremgangsmåde

Skræl alle rodfrugterne og skær dem i store ensartede stykker. Kog dem i usaltet vand til de er møre. Hæld vandet fra, og mos dem. Tilsæt olivenolien efterhånden, og smag til med salt og friskkværnet peber.
Inden servering hakkes persillen groft og blandes i mosen. Drys til sidst med birkes.