Sådan Vælger du det Rigtige Sportstøj til Mænd

Der er rigtigt meget sportstøj på markedet nu om dage, hvilket i høj grad skyldes, at vi danskere er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af motion og en generel sund livsstil. Det er selvfølgeligt en fantastisk udvikling, og vi kan jo alle sætte pris på, at have noget at vælge imellem. Udvalget er imidlertid blevet stå stort, at det kan være helt uoverskueligt. Selvom det måske lyder sært, så har jeg selv oplevet at nære venner, der havde de bedste intentioner om at komme i gang med en træningsrutine, blev ved med at udskyde det fordi de ikke kunne overskue at købe noget sportstøj. Hver gang de kom hen i butikken stod de der, og kunne ikke finde ud af hvor de skulle starte. Der er hundredvis af forskellige shorts, t-shirts, armbånd, og alt muligt andet udstyr. Og hvert stykke tøj har et mærkat vedhængt, der fortæller hvorfor lige nøjagtig dette stykke sportstøj er super optimere til blah eller har Teknologi XYZ til optimeret blahblah. Vi ved godt at det meste af det bare er salgsgas – men alligevel tøver vi. Når nu der er så meget at vælge imellem, så må der vel være noget af sportstøjet der er bedre, end det andet? Det ville være ufatteligt frustrerende at have haft så mange muligheder, og så ende ud med noget, man ikke engang er glad for. Det kan man gå og slå sig selv i hovedet over i lang tid. Så hvad gør man? Hvordan vælger man det rigtige sportstøj til mænd?

Det kan faktisk lade sig gøre, og det behøver slet ikke at være en frustrerende eller uoverskuelig proces. Først og fremmest så skal du vide, at der faktisk er god grund til det store udvalg. Der er nemlig ikke to mænd der er ens. Sportstøj skal gerne sidde helt rigtigt, og føles godt på kroppen, så det ikke generer dig når du er fysisk aktiv. Så glem mærkaterne med alt deres snak om avanceret teknologi og lignende: det er typisk ikke noget du behøver at bekymre dig om.

Du bør derimod gå systematisk til værks. Det første du skal gøre er at overveje hvilken type sport eller anden fysisk aktivitet, du har tænkt dig at begive dig ud i. Hvis du primært har tænkt dig at spille fodbold, så skal du kigge efter noget fodboldtøj. Hvis du udelukkende løber, så skal du over i afdelingen med løbetøj. Hvis du laver flere ting, eksempelvis både styrketræning og løb, så kan du enten købe ét sæt træningstøj til hver aktivitet, eller spørge en ekspedient om hjælp til at finde noget, der vil være passende til begge aktiviteter.

Så snart du har valgt en specifik fysisk aktivitet, så vil du allerede have begrænset det udvalg af sportstøj, som du behøver at overveje. Hvis der stadig er alt for meget at vælge imellem, så lad din mavefornemmelse guide dig: hvad ser bedst ud? Det er okay at være lidt overfladisk her. Det skærer nok udvalget lidt yderligere ned. Mærk så på de forskellige muligheder og se, om der er nogle materialer du bedre kan lide end andre. Til sidst prøver du så de mest lovende stykker sportstøj på, og ser hvad der sidder bedst.

Comments

comments