Dårlig Økonomi

Tanker om dårlig økonomi

Denne artikel/svada/tekst er opstået på baggrund af irritation over fjernsynsreklamer/bannerreklamer
og radiospots, der faldbyder stadig “billigere”, “hurtigere” og “nemmere”
forbrugslån. Læs mere her.

“Det er dyrt at være fattig” – siger et gammelt ordsprog

At det er gammelt er ikke ensbetydende med, at det ikke stadig gælder. Vidste
du, at ca. 60 af alle fogedkunder i Danmark er gengangere og gælden ofte
stammer fra “hurtig lån”. 60 % – det siger lidt om, hvor svært det
er at afvikle forbrugsgæld stiftet med de såkaldte “hurtig lån”.

Selv synes jeg det er skammeligt, at virksomheder tjener store penge på folks
svage sjæle. Når det så er sagt, er det selvfølgelig folks eget ansvar
ikke at bruge mere end de tjener.

Hurtiglån omskrevet til dansk

Handelsfinans tilbyder dig et lån på 10.000 kr. Du ender med at betale knap
15.000 kr. med en løbetid på 3 år.

Minilaan A/S – do

E-laan tilbyder en fordelagtig rente fra 13,5% – 19,5%, men så er det heller
ingen hindring, hvis man er RKI registreret, insolvent eller lignende.
Man må undre sig (red.).

Der er masser af andre ekesempler på firmaer, der tilbyder “hurtig lån” via
f.eks. Internettet. Fælles for alle er, at koncepterne stinker.

Fælles for de nævnte eksempler er også, at slutbeløbene kun er gældende,
hvis betalingerne ellers er forfaldet rettidigt – i modsat fald er slutbeløbene
langt højere.

Når nu pungen er tom?

I min tid fra fogedretten har jeg desværre ikke set mange solstrålehistorier
om folk, der har overvundet dårlig økonomi grundet optagelse af “hurtig
lån” med henblik på forbrug. Jeg kan derfor kun fraråde al brug af “hurtig
lån”. Med risiko for at lyde moraliserende, vil jeg sige, at man ligger
som man har redt. Der er kun én vej, og det er hårdt arbejde og sparsommelighed,
hvis man vil ud af gældsfængslet. Det kan ikke understreges nok, at det
ikke er en løsning, at optage nye “hurtig lån” for at afdrage på gamle.

Kan man gøre noget?

En mulighed ved håbløs gæld er en gældssanering. Læs mere om gældssanering.
Gældssanering gives dog som udgangspunkt ikke til gæld opstået ved overforbrug/forbrugsgæld,
så det er faktisk en ret håbløs situation man kan havne i ved brug af “hurtige”,
“nemme” og “billige” lån.

Jeg vil anbefale, at man prøver at lave en afdragsordning,
eventuelt et frivilligt forlig med kreditorerne.

Tag et kik på Jobwalk.dk for yderligere informationer.

Tidligere artikelJordbærsyltetøj
Næste artikelCopyright