hel-svinefilet

Hel svinefilet med hjemmelavet barbecue dressing og zucchini crisp (4 Pers.)

Ingredienser

  • 100 g brun farin
  • 1 1/2 dl ketchup
  • 3 spsk. olie
  • 5 fed hvidløg
  • 2 spsk. jalapenos
  • 1 spsk. soja
  • 6 skalotteløg
  • 750 g hel svinefilet
  • stødt cayennepeber
  • 1 squash
  • 2 bagekartofler
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 2 spsk. mel
  • 1/2 bdt. persille
  • 4 slags små salater. (f.eks. rucola feldsalat babyspinat eller lign.)
  • salt

Fremgangsmåde

Barbecue dressing
Bland brun farin med ketchup, olie, 3 fed presset hvidløg, hakket jalapenos, soja, finthakkede skalotteløg, og lad marinaden trække et par timer.

Svinefileten brunes på pande, til den er gylden på alle sider. Krydres med salt og cayennepeber. Svinefileten steges i ovn ved 170° i ca. 20 min. Hvis du bruger stegetermometer, skal temperaturen i midten af fileten være 60°. Herefter tages svinefileten ud og trækker i 15 min.

Svinefileten smøres med et godt lag barbecue dressing og steges færdig ved 200° i ca. 10 min. Den barbecuestegte svinefilet skæres i tykke skiver og serveres med de sprøde zucchini crisp og små salater, som kan vendes med lidt af marinaden.

Zucchini crisp
Squash, kartofler og løg rives groft og blandes med æg og 2 fed presset hvidløg, mel og hakket persille. På en forvarmet pande steges små flade kager af massen i lidt olie. De steges ved middelvarme 5 min. på hver side og skal være meget sprøde på begge sider.

Tip!
Barbecue dressingen kan fint bruges til såvel spareribs som til fjerkræ. Den kan holde sig flere måneder på køl.

 

Velbekomme. Se opskriften på video her.