South Beach Kogebogen

South Beach kuren har gået sin sejrsgang over det meste af verden. I Danmark sprang den også direkte ind på bestsellerlisterne – hvor den et år efter udgivelsen stadig befinder sig. Nu kommer kogebogen til kuren, med mere end 200 kostberegne-de opskrifter.

Dr. Agatston indleder South Beach kogebogen med en kort gennemgang af kurens prin-cipper og en nyttig indkøbsvejledning. Bogen er inddelt i kapitler med opskrifter på morgenmad, snacks, supper, salater, tilbehør, hovedretter med kød, fisk og fjerkræ, ve-getarretter samt desserter.

South Beach kuren er inddelt i 3 faser og derfor er der ved alle opskrifterne i South Beach kogebogen angivet en af kurens faser. Som appetitvækker har 25 køkkenchefer fra en række af Floridas kendteste restauranter hver bidraget med en opskrift.
Opskrifterne i kogebogen er udviklet til folk, der elsker at spise, og de mange madfotos viser, at det faktisk er lækker mad, der kommer ud af det. Med denne kogebog er man rustet til den kostomlægning, det dybest set handler om, hvis man vil have et langt, sundt og slankt liv.

Dr. Arthur Agatson er læge og hjertespecialist i Miami, Florida. Hans bog The South Beach Diet er solgt i millionoplag på verdensplan (Aschehoug 2004). Se evt. også www.southbeachdiet.com.

Fakta om bogen
Titel: South Beach kogebogen
Forfatter: Dr. Arthur Agatson
Omfang: 344 sider
Indbinding: Indb.
Pris: 249 kr.

Udgivet orsdag den 21. april 2005

Tidligere artikelThe Abs Diet
Næste artikelUng Rejs – ungdomsrejser