Kalvelever med champignon

2 pers.

Ingredienser

400 g kalvelever
250 g champignon
1-2 rødløg
2 spsk. mel
25 g smør
2 spsk. balsamico
2 dl bouillon
1 fed hvidløg
evt. majsstivelse
persille
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Træk/skær hinderne af leveren og skær den i strimler. Rens champignon og skær dem i skiver. Halver rødløgene og skær dem i tynde skiver. Krydr leverstrimlerne med salt og friskkværnet peber og vend dem i mel. Brun dem på en pande med smør og tag dem af panden. Steg nu champignon og rødløg ca. 5 minutter. Tilsæt balsamico, bouillon og knust hvidløg og kog det igennem. Jævn evt. med majsstivelse udrørt i lidt koldt vand. Læg leveren tilbage i saucen og lad den blive gennemvarm. Drys med hakket persille og server med kartoffelmos, kogte kartofler, ris eller pasta.

Comments

comments