header

Amerikansk kuvertbrød

12 stk.

Ingredienser

25 g gær
3 dl mælk
ca. 450 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
75 g smør

Fremgangsmåde

Findel gæren i fadet, rør lidt af den lune mælk i og rør gæren glat. Kom resten af mælken i sammen med det meste af melet, salt og sukker. Rør dejen godt. Del smørret i klumper og rør det i dejen lidt efter lidt. Kom evt. lidt mere mel i. Dejen skal være lind og glat. Del dejen i 12 lige store stykker, form til boller og læg dem tæt i en lille bradepande.
Sigt lidt mel over brødene og lad dem hæve til dobbelt størrelse. Bages på nederste rille ved 225 grader i 20-25 minutter. Afkøles på rist og de enkelte brød brækkes af.