Mascarponeis med bagte blommer

Ingredienser

13/4 dl vand
200 g rørsukker
3 spsk. citronsaft
10 store æggeblommer
1 kg. mascarponeost

Bagte blommer:
12 blommer (eller ferskner)
skal af 1 limefrugt
saft af 2 limefrugter
frø af 4 kardemommebælge
saft af 2 appelsiner
½ dl vand
75 g brun farin

Fremgangsmåde

Is:
Bring vand og sukker i kog i en gryde. Rør og kog, indtil sukkeret er opløst. Æggeblommerne slås sammen i en skål og omrøres, så de er blege og lyse. Hæld sukkeropløsningen gradvis under konstant omrøring. Skålen placeres over en gryde med småkogende vand. Skålen må IKKE røre vandet.
Rør æggemassen, indtil den er tyk og cremet. Fjern skålen fra varmen og bliv ved med at røer, indtil massen er kold. Pisk mascarponen i. Put massen i en ismaskine, til den er frossen, eller kom den i fryseren i en passende beholder.
Portionen er stor.

Blommer:
Stil ovnen på 175 grader. Halver blommerne og fjern stenene. Læg dem i en fladbundet ovnfast fad og tilsæt de øvrige ingredienser. Drys til sidst sukkeret på.
Vær opmærksom på, at noget af sukkeret skl ligge på frugterne, så det karamelliserer i ovnen. Sæt fadet i ovnen i 20-25 minutter. Eller til frugterne bliver bløde og let brune.
Bagetiden afhænger af frugterne størrelse og modenhed, så hold øje med dem.
Server dem lune sammen med isen.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik