Majschowder

4 pers.

Ingredienser

1 pk. bacon
2 løg
4 mellemstore kartofler
1 ds. hakkede tomater med chili
1 krydderurtebuket af: persille, frisk timian og laurbærblad)
8 dl grønsagsbouillon
250 g majskorn (frosne)
1 dl fløde
salt, friskkværnet peber
friskhakket persille

Fremgangsmåde

Skær bacon i strimler og steg dem sprøde. Sæt dem til side. Hak løg groft. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Svits løg og kartofler i et par minutter i baconfedtet på panden og hæld blandingen i suppegryden. Tilsæt de hakkede tomater og krydderurtebuketten. Hæld bouillonen ved, læg låg på og lad det simre i 15 minutter. Tilsæt de frosne majskerner og lad det simre videre i 10 minutter. Hæld fløden i og smag til med salt og friskkværnet peber. Lad chowder’en varme godt igennem.
Lige før servering drysses med sprødt bacon og hakket persille.
Server med godt brød.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik