header

Skøn reje-aspargespie

God til frokost eller som en let aftensmad med en god salat til.
4-6 pers.

Ingredienser

Dej:
125 g smør
3 dl mel
3 spsk. koldt vand
Fyld:
150-200 g rejer
1 ds. aspargessnitter
1 bdt. dild
salt, friskkværnet peber
Souffledej:
2 æggehvider
150 g mayonnaise

Fremgangsmåde

Smuldr smørret i melet, tilsæt vand og saml dejen. Lad den hvile køligt i ½ time.
Lad rejer og asparges dryppe rigtig godt af. Skær evt. asparges i mindre stykker hvis det er nødvendigt.
Tryk dejen ud i en tærteform. Fordel rejer og asparges over dejen. Klip dild over og krydr med salt og peber.
Pisk æggehvider stive og vend mayonnaise i.
Bred blandingen over tærten. Bages ved 175 grader i ca. 30 minutter, til den er gylden og fin.

Pien kan forberedes, men souffledejen må ikke laves eller kommes på før end den lige skal bages.