Lammekølle med urteskorpe

4-6 pers.

Ingredienser

1 citron
1 kg. lammekølle uden ben
1 kg. faste kartofler
600 g modne tomater
6 spsk. olivenolie
salt, friskkværnet peber
3 spsk. smør
1 bdt. persille
4 fed hvidløg
4 spsk. rasp
50 g frisk reven parmesan

Fremgangsmåde

Skyl citronen i varmt vand, tør den og riv skallen. Halver den så og pres saften ud af den. Pensl lammekøllen med citronsaften. Skyl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Kog 1 liter vand. Kom tomaterne kort i det kogende vand. Hæld vandet fra, overbrus tomaterne med koldt vand, stik hul i tomatskindet med en kniv og træk skindet af. Skær tomaterne i store stykker. Pensl en stor bradepande med 2 spsk. olivenolie. Læg kartoffelskiverne i, krydr med salt og friskkværnet peber. Fordel små smørklatter rundt omkring på kartoflerne. Læg tomatstykkerne ovenpå.
Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft 160). Skyl persillen, ryst den tør og hak den så fint som muligt. Hak hvidløg fint. Bland begge dele med raspen og den revne citronskal. Lidt mere en halvdleen blandes med de resterende 4 spsk. olivenolie til en pasta. Den anden halvdel blandes med reven ost. Krydr lammekøllen med salt og friskkværnet peber. Fordel persillepastaen rundt omkring på stegen. Læg stegen på kartoffel-tomatlejet og sæt bradepanden midt i ovnen i 11/4 time. Hæv temperaturen i ovnen til 225 grader (varmluft 200). Drys persille-osteblandingen over lammekøllen og kartoflerne, fordel resten af smørret som småklatter på retten. Lad den blive i ovnen i 10-15 minutter så skorpen bliver sprød.

Comments

comments