Mu shu pork

Ingredienser

250 g svinemørbrad i tynde skiver
Marinade:
1 spsk. soya
1 spsk. risvin
1 tsk. maizena
½ tsk. sesamolie

Grønsager:
6 tørrede shiitake svampe, opblødt i kogende vand i mindst 30 minutter. Skyl og afdryp – gem væsken
2½ dl bambusskud skåret i tynde stave
1 mellemstor gulerod i julienne
1 porre, kun den hvide del, i julienne
2½ dl hvidkål, skåret meget fint

Ellers:
2 æg, pisket, lavet til røræg i lidt olie og så findelt
4 fed hvidløg, knust
2 spsk. ingefær i julienne
1½ spsk. soya
2 spsk. risvin
1 tsk. maizena
1 tsk. sukker
friskkværnet peber
½ dl vand fra shiitake svampene
jordnøddeolie til stegning

Fremgangsmåde

Bland ingridienserne til saucen: risvin, soya, maizena, sukker, væske fra svampe og friskkværnet peber.
Opvarm olie i en wok til medium varme. Lynsteg svinekød indtil det er brunt og stegt, tag det op og stil til side. Lynsteg ingefær og hvidløg, til det afgiver duft. Tilsæt svampe og lynsteg. Tilsæt porre, gulerod og bambusskud, lynsteg til det er blevet blødt. Tilsæt hvidkål og det stegte svinekød, rør godt og tilsæt så sauceblandingen. lad det koge langsomt op og pas på at grønsagerne ikke får for meget.
Server med mandarin pandekager (eller tortillas) og hoisinsauce.
Hoisin sauce kan evt. tilsættes lidt vand og sukker.
Der kan bruges kylling, oksekød eller and i stedet for svinekød.

Comments

comments