header

Forårssuppe

4 pers.

Ingredienser

1 blomkål
60 g rå sukkerærter
3 hvide asparges
60 g spinat
14 radiser
2 gulerødder
1 liter grønsagsbouillon
1 rå æggeblomme
6 spsk. fløde
1 bdt. persille

Fremgangsmåde

Rens grønsagerne og skær dem i mindre stykker. Blomkålen deles i buketter. Forkog spinaten og skær radiserne i skiver. Kog blomkål og gulerødder i letsaltet vand 5-8 minutter. Tilsæt sukkerærter og asparges undervejs.
Si kogevandet ned i bouillonen og kog det op. Tilsæt spinat, skivede radiser og de øvrige grønsager. Pisk æggeblomme og fløde sammen og hæld det i den varme suppe under omrøring.
Udskift evt. sukkerærter med grønne bønner.