header

Pastasalat med feta

Ingredienser

500 g penne
500 g grønne bønner
1 glas soltørrede tomater
1 stor bakke karse
500 g feta i tern

Dressing:
2 dl god, kraftig olivenolie
1 dl god hvidvinseddike
3-4 spsk. dijonsennep, gerne grovkornet
4 spsk. vand
1 tsk. rørsukker
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Kog pastaen al dente. Klargør de grønne bønner (tø dem op eller kog dem). Put den afkølede penne i en stor skål sammen med bønnerne. Klip karsen over pastaen. Del de soltørrede tomater i 2-3 stykker og bland i salaten.
Smuldr fetaosten over.
Rør alle delene til dressingen sammen, undtagen olie. Tilsæt olie lidt ad gangen og pisk til en ensartet dressing.
Hæld dressingen over pastasalaten og vend det godt sammen.