Kanelkage med karamelliseret ananas

6 pers.

Ingredienser

Kagebund:
olie til kageform
lidt mel
2 æg
50 g sukker
50 g mel
1 spsk. stødt kanel
flormelis til pynt
Romsirup:
reven skal af 1 appelsin
3 dl appelsinjuice
4 spsk. mørk rom
2 spsk. klar honning
Ananas:
1 ananas eller 2 babyananas
2 spsk. sukker

Fremgangsmåde

Kagebund:
Sæt ovnen på 180 grader, varmluft 160 grader. Smør en springform (20 cm. i diameter) med olie, og drys den med mel.
Pisk æg og sukker i en stor skål. Pisk, til sukkeret er opløst, og blandingen er let og luftig. Sigt mel og kanel over, og vend forsigtigt med en stor ske af metal.
Hæld blandingen i den smurte springform, bag i 15-20 minutter. Den skal være gylden. Lad kagebunden køle lidt af. Vend den ud på en bagerist, og lad den køle helt af.
Romsirup:
Hæld alle ingredienserne i en gryde, og kog over kraftig varme, til der er ca. 2/3 tilbage. Det tager ca. 5 minutter. Konsistensen skal være som tynd sirup. Lad den køle af.
Sæt ovnen på grill. Skræl ananas, og skær den i både. Drys ananasstykkerne med sukker, og grill dem gyldenbrune i ca. 3-4 minutter, til de begynder at blive gyldenbrune. Vend dem, og grill dem på den anden side i ca. 2-3 minutter.
Skær kagebunden i 6 trekanter, sigt lidt flormelis over, før de sættes på tallerkner. Læg ananasbåde på hver kagesnitte, og hæld siruppen over.
Kan fryses.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik