header

Lynstegte grønsager med svinekød og østerssauce

4 pers.

Ingredienser

400 g skinkeschnitzel i tynde strimler
4 spsk. soya
2-3 spsk. olie
2 spsk. friskrevet ingefær
400 g snittet hvidkål
1-2 bdt. forårsløg i skrå strimler, grønne og hvide dele for sig
6 stilke bladselleri i skrå strimler
1 grøn peberfrugt i strimler
200 g bønnespirer
5 fed hvidløg, finthakket
Sauce:
2 spsk. soya
4 spsk. risvin, halvtør sherry eller marsala
4 spsk. vand
4 spsk. østerssauce
2 tsk. kartoffelmel
Tilbehør:
løse ris eller jasminris

Fremgangsmåde

Bland kødet med soya og lad det trække i 30 minutter. Rør alle ingredienserne til saucen sammen.
Opvarm en wok til høj varme. Tilsæt 1 spsk. olie og ingefær og straks efter hvidkål, det hvide af forårsløgene, bladselleri og peberfrugt. Lynsteg i 2 minutter. Tilsæt bønnespirer og lynsteg dem 1 minut. Hæld alle grønsager over på et fad. Tør wokken af med køkkenrulle og opvarm igen. Dræn kødet og lynsteg det med hvidløg i 1 spsk. olie i 1 minut. Tilsæt sauceblandingen og kog 1 minut. Hæld saucen over grønsagerne, drys med det grønne af forårsløgene og server straks med ris, gerne jasminris.