header

Lammekølle med urteskorpe

4-6 pers.

Ingredienser

1 citron
1 kg. lammekølle uden ben
1 kg. faste kartofler
600 g modne tomater
6 spsk. olivenolie
salt, friskkværnet peber
3 spsk. smør
1 bdt. persille
4 fed hvidløg
4 spsk. rasp
50 g frisk reven pecorino eller parmesan ost

Fremgangsmåde

Skyl citronen i varmt vand, tør den og riv skallen. Halver den så og pres saften ud af den. Pensl lammekøllen med citronsaften. Skyl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Kog 1 liter vand. Kom tomaterne ned i det i kort tid. Hæld vandet fra, overbrus tomaterne med koldt vand, stik hul i tomaterne med en kniv og træk skindet af. Skær tomaterne i store stykker.
Pensl en stor bradepande med 2 spsk. olivenolie. Læg kartoffelskiverne i, krydr med salt og peber. Fordel små smørklatter rundt omkring på kartoflerne. Læg tomatstykkerne ovenpå. Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft 160 grader).
Skyl persillen, ryst den tør og hak den så fint som muligt. Hak hvidløget fint. Bland begge dele med raspen og den revne citronskal. Lidt mere end halvdelen af det blandes med de resterende 4 spsk. olivenolie til en pasta. Den anden halvdel blandes med den revne ost. Krydr lammekøllen med salt og peber. Fordel persillepastaen rundt omkring på stegen. Læg stegen på kartoffel-tomatlejet og sæt bradepanden midt i ovnen i 11/4 time. Hæv temperaturen i ovnen til 225 grader (varmluft 200 grader). Drys persille-osteblandingen over lammekøllen og kartoflerne, fordel resten af smørret som småklatter på retten. Lad den blive i ovnen i 10-15 minutter så skorpen bliver sprød.