Mozzarellatårn

Flot og lækker forret.
6 pers.

Ingredienser

2 små auberginer
lidt olie til stegning
salt og friskkværnet peber
6 bøftomater
3 kugler frisk mozzarella
ca. 150 g pepperoni
1 bakke blandet salat
frisk citrontimian

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 grader.
Skær auberginer i ca. 18 skiver, som ristes et par minutter på hver side i lidt olie på en varm (grill)pande, til de er møre. Drys med salt og peber.
Skær enderne af tomaterne. Skær hver tomat i 3 skiver. Skær hver mozzarellakugle i 4 skiver.
Læg pepperoniskiver på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt i ovnen 3-5 minutter, til de er gyldne. Tag den ud af ovnen.
Læg 6 tomatskiver på et nyt stykke bagepapir, og byg 6 tårne op herpå ved at lægge mozzarellaskiver, pepperoni, aubergine og tamatskiver lag på lag. Sæt tårnene i ovnen i 5 minutter.
Servering:
Flyt hvert tårn over på en tallerken. Skyl salaten og anret lidt salat rundt om tårnet. Pynt med frisk timian.

Comments

comments