Hurtig kylling

4 pers.

Ingredienser

4-6 kyllingebryster med skind
4-6 skiver parmaskinke
4-6 skiver mozzarellaost
1 tomat
4-6 blade frisk basilikum
dijonsennep
Grov tomatsauce:
1 ds. hakkede tomater
1 lille løg
1-2 fed hvidløg
1 bdt. frisk basilikum
Rå stegte kartofler:
4 bage kartofler i 1 cm. store tern
Spinatsalat:
1 ps. friske babyspinatblade
1 håndfuld pinjekerner
Balsamico dressing:
1 flaske god balsamico
2-4 spsk. akaciehonning

Fremgangsmåde

Kyllingebrysterne brunes på en pande ilidt smør. Krydres med salt og peber. Parmaskinke vikles omkring. Lægges i et ovnfast fad. Hvert bryst smøres med lidt sennep. Derpå lægges 1 skive mozzarella, en skive tomat og et basilikumblad. Sættes i en 200 grader varm ovn i 20 minutter.
Sauce:
Hak løg og pres hvidløg. Begge dele klares i lidt smør i en gryde. Kom tomaterne i og kog stille i ca. 20 minutter. Kom det hakkede basilikum i og smag til med salt og peber.
Kartofler:
Skræl kartoflerne og skær den i tern. Brun dem i fedtet fra kyllingestykkerne og steg til de er møre, ca. 20 minutter.
Salat:
Rist pinjekerner på en tør pande og vend i salaten, når de er kolde.
Dressing: Kog balsamicoen ned til 1/3 og smages til med akaciehonning. Afkøles og hældes på flaske.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik