header

Tortillawraps med appelsin- og krabbesalat

4 pers.

Ingredienser

1 skrællet agurk
½ spsk. salt
1 appelsin
2 dl krabbekød
1 finthakket rødløg
2 dl finthakket dild
reven skal af 1 citron
salt, peber
4 tortillas
100 g flødeost naturel
8 skiver god skinke

Fremgangsmåde

Skær agurken i tern og læg dem i en skål. Drys ½ spsk. salt over og lad dem trække i et stykke tid. Si væden fra bagefter. Skær appelsinen i fileter og skær fileterne i mindre stykker. Bland krabbekød med rødløg, agurk, appelsin, dild og citronskal. Smag til med salt og peber. Smør et lag flødeost på hver tortilla. Læg skinke på og fordel krabbesalaten ovenpå. Fold tortillas sammen.