header

Pastasalat med tundressing

4 pers.

Ingredienser

500 g farfalle (pasta)
200 g grønne bønner, evt. fra frost
3 røde peberfrugter, skåret i strimler
2 forårsløg, fintsnittet
1 dåse tun i olie – GEM olien
1 agurk, flækket på langs, kernerne taget ud og skåret i skiver
6 æg, hårdkogte og skåret i kvarte
1 bakke cherrytomater, halveret
1 god håndfuld oliven af god kvalitet, gerne nicosia
2 spsk basilikum, hakket

Dressing:
½ dl hvidvinseddike
1 spsk. citronsaft
1 fed hvidløg, presset
lidt flydende honning
salt, friskkværnet peber
den gemte tunolie
2 spsk. olivenolie
2 tsk. dijonsennep

Fremgangsmåde

Damp bønnerne sprødmøre i letsaltet vand. Skyld dem straks under koldt vand og lad dem dryppe af. Dup dem tørre.
Kog pastaen efter anvisning i rigeligt, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og bland pasta, bønner, peberfrugt og forårsløg godt rundt i en stor skål. Lad tunkødet dryppe af, men gem olien, og løsn det op med en gaffel.
Kom alle ingredienserne til dressingen i et lille glas med tætsluttende låg, ryst kraftigt, til dressingen er godt blandet.
Læg pastaen op i et fad og arranger agurk, æg og tomater rundt langs kanten af fadet og stænk med halvdelen af dressingen. Spred tunstykker, oliven og basilikum over salaten og dryp resten af dressingen over lige inden servering.