header

Tigerrejer med nudelsalat

4 pers.

Ingredienser

400 g rå tigerrejer, optøede
fintrevet skal fra 1 lime
saft fra 1 lime
2 fed hvidløg, pressede
salt, friskkværnet peber
350 g tørrede ægnudler
3 spsk stærk mangochutney
3 spsk soya af god kvalitet
salt, friskkværnet peber
1 bdt. grønne asparges, det nederste brækket af og resten skåret i mindre stykker
3 gulerødder i tynde, skrå skiver
1 agurk i tynde strimler, i julienne
2 spsk sesamfrø, ristede

Desuden:
1 lime i både

Fremgangsmåde

Pil skallerne af rejerne, skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm. Vend limeskal, -saft, hvidløg, salt og friskkværnet peber sammen med rejerne og lad dem stå tildækket i køleskabet i 1 times tid.
Kom nudlerne i en skål, kom lidt groft salt ved og hæld kogende vand ved, så det dækker. Læg låg på og lad nudlerne stå i et par minutter, til de er al dente. Hæld nudlerne i en sigte og brus dem over med koldt vand. Lad nudlerne dryppe godt af. Rør mangochutney, sojasauce og peber sammen til en dressing og bland den med nudler, asparges, gulerødder og agurk. Vend det hele godt sammen og smag til. Anret nudelsalaten i et stort fad.
Varm lidt olie op på en pande og steg rejerne til de netop skifter farve og bliver røde. Anret på salaten og drys med sesam og pynt med limebåde.