Sydhavskylling

4 pers.

Ingredienser

1 kylling
3 spsk. mel
2 tsk. salt
1 spsk. karry
smør eller margarine
1 æble eller 1 ds. ananas i skiver
Karrysauce:
1 stort løg
1 stort syrligt æble
10 skiver bacon
1-2 spsk. karry
2 spsk. mel
2 spsk. tomatpure
1 ds. ananas i tern
3 dl hønsebouillon

Fremgangsmåde

Start med saucen:
Hak løg og æble. Skær bacon i strimler. Svits det sammen et øjeblik. Strø karry over og lad det svitse med. Bland mel og tomatpure i. Tilsæt bouillon og væde fra ananas og lad det koge i 10 minutter. Smag til med salt og kom ananas i.
Del kyllingen i portionsstykker, bland mel, salt og karry i en pose. Læg kyllingestykkerne i og ryst posen, så kødet bliver dækket.
Brun kyllingestykkerne i fedtstoffet, læg dem i et ovnfast fad efterhånden. Hæld karrysaucen over.
Sæt retten i ovnen ca. 35 minutter ved 200 grader. Garner fadet med ananasringe.
TIP:
Retten kan laves i forvejen og varmes i ovnen i 30 minutter før den skal serveres.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik