Orangekylling med svampesauce

4 pers.

Ingredienser

½ dl appelsinsaft
1 tsk. appelsinskal
1 spsk. honning
1300 g kylling
1 spsk. olivenolie
250 g champignon
2 fed hvidløg
3 dl hønsebouillon
2 spsk. mel
1 dl fløde 13%

Fremgangsmåde

Rør en marinade af appelsinsaft, -skal og honning. Parter kyllingen i lår og bryststykker og del dem evt. en gang igennem hver. Stik dem med en gaffel og vend dem i marinaden. Lad kødet trække 30 minutter. Tag kyllingestykkerne op ad marinaden og brun dem godt i en stegegryde med olivenolie. Tag dem op og krydr med salt og peber.
Steg nu de udskårne svampe og finthakket hvidløg i gryden. Tilsæt marinaden og bouillon, giv et opkog. Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden og lad det simre under låg i 30 minutter.
Ryst fløde og mel sammen og hæld det ved retten. Lad saucen koge igennem og smag til med salt og peber.
Server med kogte ris, broccoli og flutes.

Comments

comments