Sloppy joe

4 pers.

Ingredienser

lidt olie
1 finthakket løg
1 stilk bladselleri, fintsnittet
½ grøn peberfrugt, skåret i små tern
600 g hakket oksekød
1 tsk tørret oregano
1/2 dl ketchup
1 tsk tabasco
2 spsk rødvinseddike
1 spsk Worchestersauce
1 spsk brun farin
salt, friskkværnet peber
4 hjemmebagte burgerboller eller burgerboller af god kvalitet, gerne grove
8 sprøde salatblade
8 tomatskiver

Fremgangsmåde

Varm olie på en pande og sauter løg, blegselleri og grøn peber til de bliver gennemsigtige, krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt kødet og fordel med en grydeske, så det bliver løst stegt. Når det er gennemstegt, tilsættes oregano, ketchup, tabasco, rødvinseddike, brun farin og salt. Smag til med salt og peber.
Mens retten simrer lidt, flækkes bollerne og de ristes på begge sider. Læg kødet i bollerne sammen med salat og tomatskiver.

Note:
Det bliver ikke en burger i traditionel forstand, men det der i USA kaldes en “sloppy joe”.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik