Pappardelle med asparges og spidskål

4 pers.

Ingredienser

1 frisk rød chili, udkernet og finthakket
2 fed hvidløg, knust og finthakket
1 bdt. grønne asparges, det nederste brækket af og skåret i mindre stykker på skrå
1 spidskål, fintsnittet
1 bdt dild, hakket
400 g frisk pappardelle
300 g store, grønlandske rejer, optøet og dryppet af
40 g hel grana padana ost, fintrevet
salt, friskkværnet peber
lidt olivenolie

Fremgangsmåde

Varm olien i en (sauter)pande og sautér chili og hvidløg i et minuts tide,uden de tager
farve – rør hele tiden. Bland asparges og spidskål,
vend dem i og sautér videre i ca. 4 minutter. Krydr med salt og friskkværnet peber. Drys med dild
Kog pappardelle efter anvisning på emballagen i rigeligt, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og afdryp. Vend pastaen med rejer og spidskålsblandingen, smag til og drys med revet ost. Server straks.

Comments

comments