Karameltærte

Ingredienser

Tærtedej:
250 g mel
125 g smør, koldt og skåret i tern
2 spsk sukker
1 æggeblomme
1 spsk koldt vand

Fyld:
185 g brun farin
40 g mel
2½ dl sødmælk
45 g smør
1 tsk vanilleekstrakt
1 æggeblomme

Marengs:
2 æggehvider
2 spsk sukker

Fremgangsmåde

Kom melet ned i en skål og gnid smørret i med fingrene, indtil blandingen ligner brødkrummer. Rør sukker, æggeblommer og vand i. Saml hurtigt dejen og form den til en kugle, som pakkes ind og lægges i køleskab i ½ time.
Rul dejen ud så den passer til den smurte tærteform. Prik bunden med en gaffel og sæt den i køleskab i 20 min. Kom bagepapir og ris eller tørrede bønner over dejen og bag bunden 35 min ved 180 grader. Fjern ris/bønner og bagepapir og lad den køle lidt af.
Til fyldet kommes sukker og mel i en lille gryde. Lav en fordybning og pisk gradvis mælken i. Tilsæt smør og pisk over svag varme i ca. 8 min til blandingen koger og bliver tyk. Tag den fra varmen, tilsæt vanilleessens. Pisk æggeblommen i under konstant piskning og pisk cremen glat. Fordel den over tærtebunden.
Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukkeret lidt ad gangen. Pisk skummet stift indtil sukkeret er opløst. Spred marengsen over fyldet og lav nogle små toppe med en gaffel eller kniv. Bag 5-10 min indtil marengsen er gylden.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik