Kyllingefad med gorgonzola

4 pers.

Ingredienser

1 kylling, parteret
1 kg. kartofler eller passende mængde, skåret i grove stykker
1 stort løg, hakket
2 æbler, skåret i tern
karry efter smag
salt, friskkværnet peber
gorgonzola
2½-3 dl madlavningsfløde

Fremgangsmåde

Skyl kyllingen godt under vand og tjek at al indmaden er taget ud. Dup den tør og parter den. Varm lidt olie op i en stor gryde eller sauterpande og brun så kyllingestykkerne på alle sider, krydr med salt, friskkværnet peber og lidt karry. Læg de groftskårne kartoffelstykker i et let smurt ovnfast fad. Læg de brunede kyllingestykker ovenpå.
Kom lidt mere olie på panden og sauter løg, til de bliver bløde. Tilsæt æblerne og lad dem stege med i et par minutter, rør rundt og krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
Hæld løgblandingen over kyllingestykkerne og kom derefter madlavningsfløden ved. Kom gorgonzola i mindre stykker ved – så meget som du kan lide – og sæt så i ovnen ved 185 grader i ca. 1 times tid.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik