Torsk med rodfrugter

4 pers

Ingredienser

500 g frisk fettuccine
2 pastinakker, skåret i tern på 2 cm.
2 persillerødder, skåret i tern på 2 cm
2 porrer, godt skyllede og skåret i ringe
2 løg, hakket
3 fed hvidløg, knust og finthakket
4 dl fiskebouillon
2 dl hvidvin
600 g torskefilet
½ tsk cayennepeber
Salt og friskkværnet peber
olie

Fremgangsmåde

Varm lidt olie op på en pande og sauter grønsagerne, men de skal ikke tage farve, krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld fiskebouillon, hvidvin og cayennepeber og lad det simre 10 minutter.
Skær torskefileterne i mindre stykker og krydr med salt og friskkværnet peber.
Læg grønsagerne i et ovnfast fad, fordel fisken over og dæk med staniol.
Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 30 minutter.
Servér retten med den friske fettuccine, kogt efter anvisning på pakken.

Comments

comments