Stegt kylling med salat

4 pers.

Ingredienser

1 stor ­kylling
1 citron, økologisk
50 g smør, blødt
oliven­olie
nogle kviste frisk timian
500 g småpasta
1 bundt broc­coli, delt i små buketter
200 g feta i blok, af god kvalitet
2 spsk. sol­tørrede tomater, skåret i tynde strimler
1 rødløg, finthakket
lidt græskar­kerner
1 håndfuld bred­bladet persille, hakket
1/2 dl oliven­olie,
6 spsk. sherryvineddike,
100 g hel parmesanost, høvlet
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Bland smør, hakket timian og revet skal fra en halv citron.
Skyl kyllingen godt under koldt vand og tjek, at al indmaden er taget ud. Dup den tør. Skær vingespidserne af kyllingen og løs forsigtigt skindet fra toppen af brysterne. Smørret fordeles jævnt under skindet. Kyllingen gnides med olie og groft salt.
Citronen skæres i både og kommes sam­men med nogle timian kviste, ind i kyllingen. Læg kyllingen på siden i et ovnfastfad/bradepande og sættes i en for­varmet ovn ved 180 grader.
Efter 20 minutter vendes kyllingen og steger yderligere 20 minutter. De sidste 10 minutter steges den med brystsiden op. Tag kyllingen ud og dæk med stanniol. Lad den trække i 25 minutter med brystet nedad.
Den høvlede parmesan lægges i små bunker på en bageplade og bager i cirka 5-7 minutter i ovnen, sammen med kyllingen, til de er sprøde og gyldne. Lad dem køle af, inden de tages af pladen med en palet­kniv.
Fetaen smuldres i en skål og blandes med rødløg, soltørrede tomater, olie, eddike, salt og friskkværnet peber.
Pastaen koges i rigeligt, godt saltet vand, til den er al dente.
Græskarkernerne ristes langsomt på en pande med lidt olie.
Broccolibuketterne skylles og duppes tørre. Lidt olie varmes op på en pande og de steges i 3-4 minutter til de er skinende grønne. krydr med salt og friskkværnet peber.
Pasta, marineret feta, broccoli, græskarkerner og grofthakket persille blandes i en skål og smages til.
Anrettes på et fad og pyntes med parmesanflagerne.
Kyllingen parteres og serveres til salaten.

Comments

comments