Grillet and med græskarsalat

4 pers.

Ingredienser

1 and
salt og peber
Fyld til anden:
250 g markchampignons, renset og sauteret i olie
1 spsk honning
2 spsk soja
1 spsk rosmarin
1 spsk timian

Græskarsalat:
300 g jordskokker, renset, skrællet og skåret i både
200 g hokaido græskar, renset, kerner fjernet og skrællet og skåret i tynde skiver
300 g selleri, skrællet og skåret i både
1 bdt forårsløg, fintsnittet
et par kviste frisk timian
1 tsk fintreven citronskal
1 tsk chili, finthakket
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg, presset

Fremgangsmåde

Gør kuglegrillen klar og sørg for at kullene er helt hvide og klare, inden de hældes på grillen. Grillen skal gøres klar til inddirekte varme.
Skyl anden godt indvendig og sørg for at al indmaden er fjernet, klip vingespidserne af anden. Dup den tør og gnid den ind- og udvendigt med salt og peber
Varm lidt smør op på en pande og steg champignon til de bliver gylden og den væde de afgiver, er kogt ind. Bland de stegte svampe med de øvrige ingredienser og kom fyldet i anden. Luk anden med kødnåle og bind op med stegesnor.
Læg anden på grillen over inddirekte varme og læg låg på. Steg i 45 min. Vend anden og steg yderligere 1 time.
Pensl alle grønsagerne med olie og grill dem på en godt varm grillpande. Krydr med salt og friskkværnet peber. Vend de grillede grønsager sammen med citronskal, friske timianblade, chili, olie og hvidløg. Smag til og server til den grillede, parterede and.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik