header

Risalat med broccoli

4 pers.

Ingredienser

3 dl. kogte ris
250 gram broccoli
1 rød peberfrugt, skåret i små tern
1 rødløg, finthakket
Marinade:
3 spsk. Citronsaft
3 spsk. Olivenolie
1 tsk. Dijonsennep
1 fed hvidløg, presset
Salt og peber

Fremgangsmåde

Del broccolien i små buketter og skræl broccolistilkene og snit dem fint. Blanchér disse i ca. to minutter og afkøl dem i koldt vand. Bland risene sammen med grønsagerne.
Pisk marinaden sammen og vend den i risblandingen.
Salaten skal køle af i køleskabet ca. 30 minutter inden servering.