Foccacia med blommetomater

Ingredienser

2 spsk. friske rosmarinnåle, finthakket
Maldon salt
250 g blommetomater, halveret

Dej:
250 g durummel
10 g gær
5 dl koldt vand
1 spsk. groft salt
1 spsk. olivenolie
ca. 400 g italiensk hvedemel af 00-typen
lidt olivenolie til pensling

Fremgangsmåde

Hæld vandet i en skål og opløs gæren i det. Kom salt og olie i. Rør durummelet i og derefter hvedemelet lidt efter lidt. Dejen skal have en konsistens som tykt havregrød. Rør dejen godt og længe, mindst 10 minutter.
Det er hårdt for hænderne, så brug helst en køkkenmaskine eller håndmiksere med dejkroge.
Dæk skålen godt til og stil i køleskabet til næste dag.
Kom bagepapir en bradepande og hæld dejen ud i den. Kom en lille bitte smule vand på hænderne og glat dejen ud, så den fylder bradepanden. Dæk dejen til og stil den lunt i ca. 1 tme.
Pensl overfladen med olivenolie. Tryk tomaterne ned i dejen. Drys med salt og rosmarin. Bag ved 225 grader i ca. 25 minutter, til brødet er gyldent og gennembagt.
Lad det køle af på bagerist. Spises helst lun og friskbagt.

Comments

comments