header

Syltetøjskage

Ingredienser

200 g sukker
4 æg
125 g mel
fintrevet skal af 1 citron (økologisk)
korn af ½ stang vanilje
god syltetøj efter smag
flormelis

Fremgangsmåde

Kom æg, vaniljekorn og sukker i en skål, sæt det over vandbad – som IKKE må koge og vandet må ikke kunne komme op i skålen. Pisk til det er lyst og luftigt, evt. med en el-mikser. Når det er godt tykt, tages skålen af varmen og der piskes lidt mere. Sigt melet i og vend det forsigtig i sammen med citronskal. Pas på at al luften ikke slås ud af kagen, mens melet vendes i. Kom dejen i en lille, smurt bradepande og bag ved 175 grader i ca. 40 minutter. Tjek at den er gennembagt, inden den tages ud. lad den køle af, inden den skæres igennem med en skarp kniv. Smør syltetøj på den ene halvdel og læg kagen sammen. Drys med flormelis og server.