header

Blommekage med kaneltopping

Ingredienser

2 dl yoghurt naturel
400 g modne blommer, halveret og udstenet
3 æg
75 g smør, smeltet
250 g rørsukker
250 g mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. sukker blandet med 2 tsk. stødt kanel

Kaneltopping:
2 tsk. stødt kanel
100 g smør
100 g sukker
100 g mel

Fremgangsmåde

Pisk æg og sukker sammen, til det bliver tykt og luftigt. Smelt smørret og hæld yoghurten ned i, så det bliver afkølet.
Sigt mel og bagepulver sammen og rør det i æggeblandingen, skiftevis med yoghurt-blandingen. Rør det til en glat dej.
Hæld dejen i en smurt – eller bagepapir beklædt – springform, læg de halve blommer oveni.
Smuldr mel, sukker, smør og kanel sammen og fordel det ovenpå blommerne. Bag ved 200 grader i ca. 45 minutter. Tjek at den er gennembagt, inden den tages ud. Afkøles på bagerist.