header

Grillede, marinerede poussiner

2 pers.

Ingredienser

Marinade:
1 dl friskpresset appelsinsaft
2 spsk. olivenolie
3/4 dl Noilly Prat
½ tsk. fintrevet appelsinskal (økologisk)
1 tsk. grovkornet sennep

Desuden:
½ moden ananas, skåret i skiver
2 poussiner

Fremgangsmåde

Pisk ingredienserne til marinaden sammen. Klip poussinerne op i ryggen og fjern rygbenet. Fold poussinerne ud, så de næsten ligner sommerfugle, pres dem evt. ned med håndroden (så de bliver så flade som muligt).
Læg poussinerne i et fad, hæld marinaden over og lad dem stå i køleskab i 4-8 timer, vend dem af og til.
Tag poussinerne op og dup dem tørre. Stik 2 spyd gennem hver, så de holder faconen. Bruges der træspyd, skal de lægge i blød i koldt vand i mindst ½ time inden de skal bruges.
Krydr dem med salt og friskkværnet peber. Grill dem over inddirekte varme, på en godt varm grill i 15-20 minutter.
Grill også ananasskiverne i et par minutter på hver side og server dem til poussinerne.