header

Tournedos “Terminator”

4 pers.

Ingredienser

2 hummer, evt forkogte fra frost, optøet
4 gode bøffer af oksemørbrad (tournedos)
4 skiver bacon
smør til stegning

Gorgonzola topping:
2 fed hvidløg, presset
60 g gorgonzola
salt, friskkværnet peber
2 spsk. persille, finthakket

100 g smør

Fremgangsmåde

Smuld gorgonzola sammen med hvidløg og persille. Smag til med salt og friskkværnet peber. Dæk det til og stil på køl, til det skal bruges.
Flæk hummerne og tag indmaden ud. Hvis der bruges levende hummere, skal de koges i 4 liter vand der, når det koger, tilsættes 1 dl groft salt. Kom 1 hummer i og låget lægges på. Bring vandet i kog igen, inden en anden hummer kommes i. Skru ned, så vandet kun lige koger. Kog dem i 5 min. pr. 450 g + 3 minutter for HVER ekstra 450 g.
Mavesækken, der sidder længst fremme ved hovedet, fjernes – sammen med den sorte tarm. Læg hakket persille der, hvor mavesækken har lagt. Fjern det grønne indmad og evt. rogn. Hvis der er rogn, kan det serveres sammen med retten.
Knæk kløerne med skaftet af en tung kniv eller en nøddeknækker, stil dem til side.

Læg 1 skive bacon rundt om hver tournedos. Brun smør på en pande og steg tournedos i ca. 3-4 minutter på hver side ved høj varme – alt efter hvordan de ønskes. Tag dem af panden, fjern bacon og drys med salt og friskkværnet peber.

Smelt smørret ved svag varme. Fjern skummet fra overfladen og hæld det forsigtigt i en skål, så den hvide mælke-lignende del ikke kommer med. Hæld det klarede smør i 4 små portionsskåle.

Anret tallerkner med tournedos med gorgonzola topping ovenpå, ved siden af en halv hummer og 1 klo, kartofler af en art og en lille skål med klaret smør, til at dyppe hummerkødet i.