Marinerede tigerrejer

4 pers.

Ingredienser

1 frisk, rød chili, udkernet og finthakket
2 fed hvidløg, presset
1 spsk. sesamolie
salt, friskkværnet peber
saft af 1 lime
2 stængler citrongræs
300 g rå tigerrejer med skal, optøede

Fremgangsmåde

Pil rejerne, men lad haleviften sidde på. Skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm.
Hvis der skal bruges træspyd, så læg dem i blød i koldt vand i mindst ½ time, inden brug.
Knus citrongræs med skaftet af en tung kniv eller en kødhammer og hak det fint. Bland med de andre ingredienser, vend rejerne i og lad det marinere i 1 times tid i køleskab.
Sæt rejerne på spyd og grill dem over direkte varme i ca. 1½-2 minutter på hver side – pas på de ikke får for meget, så bliver de meget kedelige.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik