Gulerodsmuffins med tranebær

ca. 15 stk.

Ingredienser

2½ dl vindruekerneolie
300 g mel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
fintrevet skal af 2 lime (økologiske)
100 g soltørrede tranebær
100 g valnødder, grofthakket
250 g gulerødder, fintrevne
3 æg
250 g brun farin
Frosting:
½-1 dl flormelis
korn af ½ stang vanilje af god kvalitet
100 g blødt smør
100 g flødeost naturel

Fremgangsmåde

Pisk brun farin og æg tykt, skummende og luftigt med en el-mikser. Vend gulerødder, tranebær, valnødder og limeskal i med en ske
Bland mel med bagepulver og kanel, sigt det i dejen, vend det rundt til dejen er godt blandet sammen. Tilsæt olien, rør det i dejen. Fordel dejen i dobbelte muffinsforme. Hvis der kun bruges papirforme, skal de være dobbelte.
Bag ved 180 grader – ikke varmluft – i ca. 20 minutter eller til de er gennembagte, tjek dem inden de tages ud. Lad dem køle helt af på en bagerist.
Pisk smør, vaniljekorn og flødeost sammen til frosting, tilsæt flormelis lidt efter lidt, så du kan smage hvor syrligt/sødt du ønsker det. Rør til cremen er helt glat. Stil på køl i 1 times tid, inden det smøres eller sprøjtes på de helt kolde muffins.

Comments

comments