Squash med gedeost og spicy tigerrejer

4 pers.

Ingredienser

150 g blød gedeost
1 spsk. rød, frisk chili, uden kerner og finthakket
2 spsk. mynte, finthakket
salt, friskkværnet peber
lidt god olivenolie
1-2 squash, enderne skåret af og skåret i 4 cm. tykke skiver
Desuden:
8 rå tigerrejer fra frost, optøet
2 spsk. frisk, rød chili, uden kerner og finthakket
2 spsk. mynte, finthakket
1 fed hvidløg, knust og finthakket
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Fjern det meste af indmaden fra de tykke skiver af squash, men der må ikke være hul hele vejen igennem, der skal være en bund. Det er lettest med en teske.
Rør gedeost med chili, mynte, salt og friskkværnet peber. Sæt squashstykkerne i et smurt ovnfast fad og fyld gedeosten i. Dryp med lidt god olivenolie og bag ved 175 grader i ca. 15 minutter, til osten er let gylden

Pil skallen af rejerne, men lad haleviften sidde på. Skær dem op i ryggen og fjern den sorte tarm. Varm lidt olie op på en godt varm pande og steg rejerne. Når de begynder at tage farve på den ene side, vendes de og drysses med mynte, chili, hvidløg, salt og friskkværnet peber. Giv dem et minut på den anden side og tag dem af varmen. Anret dem med de lune, fyldte squash og server.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik