Krydrede forårsruller med kylling

12 pers.

Ingredienser

ca. 40 stk. spring roll rispapir – fås i asiatiske butikker
500 g kyllingefilet, skåret i meget små tern
1 dl soya
½ hvidkålshoved (lille), fintsnittet
2 røde peberfrugter, meget finthakket
4 gulerødder, fintrevet
2 løg, finthakket
1 porre, fintsnittet
3 fed hvidløg, knust og finthakket
400 g friske, grønne bønner, nippet og skåret i små stykker
2 spsk. fintrevet ingefær
1 spsk. karry
fishsauce
soya
sambal oelek
raps olie til stegning

Fremgangsmåde

Hæld 1 dl soya over det finthakkede kyllingekød og stil det i køleskab, mens resten forberedes.
Hav alle tingene klar, inden du går i gang med at lave rullerne.
Varm lidt olie op i en wok eller sauterpande, ved god varme. Svits løg, kyllingekød og karry sammen, til det får farve. Tilsæt alle grøntsagerne sammen med hvidløg og ingefær, lad det stege ved jævn varme i 10-15 minutter, rør i det af og til. Smag til med fishsauce, måske lidt mere soya og sambal oelek.
Hæld det hele i en sigte og lad det dryppe rigtig godt af.
Læg et stykke spring roll dej på et skærebræt, så den har en spids vendt ned mod dig selv. Kom 2-3 spsk. fyld på i midten, så det ligger fra hjørne til hjørne – uden at det kommer helt ud til kanterne. Rul så den nederste spids – den der vender ned mod dig – omkring fyldet. Fold derefter de yderste spidser (siderne) ind mod midten, så fyldet ikke kan falde ud. Rul tilsidst dejen sammen. Pensl den øverste spids med ldit vand, så den klistrer fast. Forsæt på den måde, til at fyldet er brugt.
Hæld så meget rapsolie i, så der er ca. 2½ cm. i en sauterpande eller en gryde. Steg forårsrullerne ved god varme, til de er gyldne og sprøde over det helel. lad dem dryppe af og server dem på et fad, på en bund af salatblade og frisk mynte. Brug sød chilisauce som dip.

Bragt i samarbejde med Butiksinventar fra Inventarbutik.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik