Pasta med grillede squash

4 pers.

Ingredienser

400 g fuldkornspasta, gerne penne, af god kvalitet
2 løg, finthakket
olivenolie
1 tsk. frisk, rød chili, uden kerner, finthakket
1 dåse flåede cherrytomater eller almindelige hakkede tomater af god kvalitet
1 tsk. koncentreret tomatpure
2 dl god æblejuice
1 stor håndfuld basilikum, hakket
blade fra 2 kviste timian
2 squash, halveret og skåret i 1 cm. tykke skiver
frisk parmesan i flager

Fremgangsmåde

Varm lidt olie op i en gryde og sauter løg og chili ved middel varme, til løgene bliver bløde og gennemsigtige, rør i dem af og til. Tilsæt de flåede cherrytomater eller hakkede tomater, tomatpure, salt og friskkværnet peber. Lad det stege ved svag varme i nogle minutter. Kom æblejuice ved og lad det simre ved jævn varme, UDEN låg, til det bliver ligeså tykt som marmelade. Smag til. Lige inden servering vendes basilikum i.
Kog pastaen efter anvisning i rigeligt, godt saltet, vand. Hæld vandet fra og lad det dryppe af.
Pensl squash skiverne med en anelse olivenolie, krydr med salt, friskkværnet peber og timianblade og grill dem på en godt varm grillpande eller på grillen i haven, til de får grillstriberne. Pas på at de ikke får for meget, de skal stadig være lidt sprøde.
Server den friskkogte, varme pasta med tomatkompotten og de grillede skiver af squash. Drys med flager af parmesan.

Comments

comments