header

Oksekødssuppe

4 pers.

Ingredienser

1,2 kg. oksebryst uden ben
1/4 knold selleri, skåret i grove stykker
2 gulerødder, skåret i grove stykker
1 persillerod i grove stykker
1 løg i grove stykker
5 hele, sorte peberkorn
groft salt
2 laurbærblade
2 kviste timian
1½ l hønsebouillon
Desuden:
2 gulerødder i tynde, skrå skiver
1 bdt. forårsløg i tynde, skrå skiver

Ved servering:
1 dl olivenolie
1 god bundt basilikum
1 spsk. pinjekerner
2 spsk. friskrevet parmesanost
groft salt, friskkværnet peber
grov flute skåret i 8 skiver

Fremgangsmåde

Læg kødet i en stor gryde og kom alle de groftskårne grøntsager ved. Hæld hønsebouillon ved, så det dækker kød og grøntsager, tilsæt laurbærblad, peberkorn, salt og timian. Bring det i kog og skum det. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det simre i ca. 2½ time eller til kødet er mørt. Skum suppen flere gange undervejs for urenheder.
Tag kødet op og gem det til senere brug.
Skum fedtet suppen og sigt det. Tilsæt de fintsnittede grøntsager og lad det simre i ca. 10 minutter.

Blend olivenolie, basilikum, pinjekerner sammen til en masse, smag til med salt, friskkværnet peber og parmesan.
Rist skiver af flute i ovnen og smør dem med pestoen – server dem til suppen.