header

Smørstegte kantareller med chili

4 pers.

Ingredienser

1 kg. friske kantareller, børstet rene
150 g smør af god kvalitet
4 skalotteløg i tynde ringe
1 frisk, rød chili, udkernet og finthakket
2 fed hvidløg, knuste og finthakket
2 håndfulde bredbladet persille, hakket

Fremgangsmåde

Brug en børste til at gøre kantarellerne rene med, undgå så vidt muligt at bruge vand.
Smelt halvdelen af smørret, tilsæt løg, chili og hvidløg, lad det stå og sautere ved lav varme, så løgene bliver bløde men ikke tager farve.
I en anden pande smeltes den anden halvdel af smørret og kantarellerne steges i det, krydr med salt og friskkværnet peber. Vend svampene sammen med løg-blandingen og vend sammen med persille. Server med lækkert brød.