Urtepaneret havtaske med spinatsalat

4 pers.

Ingredienser

700 g havtaskeryg, uden hinder
Saltlage:
1 liter vand
1 dl groft salt
½ dl sukker
fintrevet skal af 1 økologisk citron

Urtepanering:
3 spsk. rosenpeber, groftkværnet
1 spsk. friske timianblade
1 spsk. salviblade, hakket
1 spsk. dild, hakket
1 spsk. bredbladet persille, hakket
½ bdt. purløg, fintsnittet
Maldon salt, friskkværnet peber

Spinatsalat:
100 g frisk babyspinat, godt skyllet og slynget tør
2 rødløg, skåret i 1 cm. tykke skiver
2 dl rødvinseddike
2 dl vand
2 modne tomater, skåret i grove stykker
1 skalotteløg i tynde skiver
2 kviste esdragon
olivenolie
groft salt, friskkværnet peber
3 dl balsamico
brun farin til smag

Fremgangsmåde

Kog ingredienserne til saltlagen sammen, til sukkeret er opløst. Lad det køle af og læg fisken i den i ½ time. Tag fisken op og dup den helt tør. Hak alle krydderurterne og læg dem på et stykke bagepapir. Tryk fisken godt ned i blandingen på begge sider, så den bliver dækket. Varm olie op på en pande og brun fisken hurtig af på begge sider. Læg i et ovnfast fad og sæt i ovnen ved 185 grader og steg til den er netop gennemstegt, ca. 20 minutter.

Kom lidt olie på en pande og steg de tykke rødløgsskiver på den ene side. Hæld rødvinseddike og vand ved og lad dem koge møre.
Bland tomater, skalotteløg og esdragon, dryp med lidt olivenolie og krydr med sort peber, vend godt rundt. Tilsæt de møre rødløg og vend til sidst spinatblandene i.
Hæld balsamico i en gryde og kog det ind til der kun er halvdelen tilbage. Smag til med brun farin, den skal være skarp/sød. Dryp glace’en over salaten og server det til den færdigstegte fisk.

Comments

comments