Stegte krabbekløer med dip

4 pers.

Ingredienser

2 kg. krabbekløer med skal, fra fiskemanden
1 frisk, rød chili, udkernet og finthakket
1 frisk, grøn chili, udkernet og finthakket
2 skalotteløg, skåret i tynde skiver
1 dl rapsolie

Dip:
3 dl creme fraiche 18%
skal og saft fra 1 økologisk citron
1 håndfuld dild, hakket
groft salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pisk creme fraiche let og luftig med et piskeris. Smag den til med citronskal og -saft. Krydr med salt og friskkværnet peber. Rør hakket dild i og stil på køl.

Knæk skallerne på krabbekløerne med bagsiden af en tung kniv eller en nøddeknækker – men skallen skal blive på!
Varm rapsolien op og sauter chili og løg i et par minutter under omrøring. Kom krabbekløerne i og vend godt rundt, lad dem steg med i 5-7 minutter. Hvis krabbekløerne er meget store, kan de forkoges lidt i saltet vand i 3 minutter.

Kom krabbekløerne op i en pæn skål, sæt på bordet. De spises med fingrene og serveres med dippen.

Comments

comments